Husker I denne pige med kort rødt hår og grønne øjne? Det er Aalima. Jeg så hende første gang på et vægophængt billede og valgte på stedet at blive hendes fadder. I år fik jeg så mulighed for endelig at møde hende in real life for første gang. Hun sagde ikke så meget, da hun var mest interesseret i det legetøj jeg havde med til hende ? Bemærk den måde hun kigger på den hvide pose i min hånd og jeg tvivlsomt peger på hende og spørger; ”er I sikre på at det her er Aalima?” Hun er nemlig blevet en stor pige. En stor lille pige ?Jeg ville ønske jeg kunne have haft en snak med hende, men det må vente til det næste besøg, som jeg faktisk glæder mig til allerede.
I skal også møde Ayesha! Min kære veninde, Asma, er hendes fadder og havde sendt gaver til hende og hendes familie her fra Danmark. Ayesha imponerede mig allerede fra sit første indtryk, idet hun kom gående, godt nok haltende, men med sikre skridt hen imod os og gav os alle sammen hånden, som I kan se på billedet. Hun tog pænt imod gaven og senere blev hendes far inviteret til skolen for at tage imod resten af gaverne. Ligesom Aalima sagde hun ikke ret meget udover at jeg skulle hilse hendes sponsor og ønske hende fred. Efter mødet og da børnene havde fået fri kl. 11, samlede de sig alle sammen i gården og jeg fik øjenkontakt med Ayesha i børnemængden. Jeg kaldte på hende for at give hende en sidste krammer, hvorefter jeg af nysgerrighed spurgte hende hvad hun vil være, når hun bliver stor. Hun svarede bestemt; ”jeg vil gerne i militæret”. Jeg kunne ikke lade være med at rynke panden, idet sådan en ambition ikke er realistisk for en pige, særligt i det område. Men jeg blev hurtigt sat på plads, da jeg stillede hende spørgsmålet; ”har du spurgt dine forældre? Hvad siger de til det?”. Hun svarede prompte og uden at blinke; ”de siger, at de vil støtte mig i at gøre lige det jeg vil.” Sådan, Uswa. Så kan du bare tage dine fordomme, pakke dem i din kuffert og rejse hjem til Danmark med dem. Efter lidt regelret wiki-research fandt jeg dette:
”Pakistan is the only country in the Islamic world to have women appointed in the high ranking assignments and the general officer ranks, as well as performing their military duties in the hostile and combat military operations. Women have been taking part in Pakistan military since 1947 after the establishment of Pakistan, currently a strong sizable unit of women soldiers who are serving in the Pakistan Armed Forces.”
Undskyld, Ayesha. Du viste sig at være større end mine fordomme. Jeg ønsker dig succes i militæret, hvis det er det du vil 🙂
Slutteligt skal I møde Zia. Da vi startede projektet i 2010, lavede vi en profil af alle børn og stillede dem en række spørgsmål, heriblandt hvad de gerne vil være når de bliver store. Sair valgte Zia, da de delte den samme drøm nemlig pilot-uddannelse. Under besøget spurgte Sair efter Zia og vi blev ført hen til hans klasseværelse. Zia sad på den forreste bænk og rejste sig op for at hilse på Sair. Sair sagde; ”jeg ved godt hvad du gerne vil være i fremtiden. Pilot, ikke?” Og så skulle man se smilet på Zias ansigt brede sig fra øre til øre Det er dette personlige bånd, som også var et af vores koncepter i form af MyHopes, hvor man kan være i dialog med sit barn. Det er vitterligt priceless!